Prags omegn

tilbage til listen


klik på et objekt for et mere detaljeret kort

Mangfoldigt Midtbøhmisk landskab

Regionens karakteristik

Syd for Prag, langs Moldau og Sázava floderne, ligger dette smukke naturområde, hvor folk fra Prag har sine kolonihavehuse og hvor de tilbringer de fleste weekender og ferier. Men området er også ideelt til at dyrke friluftsliv. I følge den tjekkiske tradition for „tramping“ findes her de traditionelle friluftscampingpladser. Både tjekkiske og udenlandske turister beundrer to af de smukkeste tjekkiske borge - Karlštejn og Křivoklát. Disse ligger i midten af de to vigtigste naturfredede områder i Midtbøhmen, Český kras og Křivoklátsko. Ikke langt fra Prag ligger også slottene Konopiště, Dobříš, Český Šternberk og Hořovice. Prags omegn er meget afvekslende. Det bølgende nordlige del går trinvist over i flade landområder i øst, regionens sydvestlige del dannes af Brdy-bjergkæden, i sydøst ligger Sázava-flodens  maleriske dal og i vest Křivoklátsko-bakkeland.

Transport til regionen

Prag er centrum i et tæt stjerneformet net af motorveje og motortrafikveje inden for det europæiske system, der forbinder Prag med alle regionens områder (Kladnos egn, Mladá Boleslavs egn, Příbrams egn, Benešovs egn, Mělníks egn, Nymburks egn), hvilket gør det muligt at komme til de fleste destinationer i omegnen af Prag indenfor en times tid, i bil eller bus. Endvidere går der regelmæssige regionaltoge fra Prag i retning mod: Kolín, Kralupy nad Vltavou, Beroun, Benešov, Kladno, Lysá nad Labem, samt Sázava-flodens dal.




Galleri

Slapy
Næste billede