Vysočina (Bakkeland)

tilbage til listen


klik på et objekt for et mere detaljeret kort

Tjekkiets grønne hjerte

Det Bøhmisk-Mæhriske Højland er et område, der forbinder Bøhmen og Mæhren, Tjekkiets to største historiske dele. Dette udstrækker sig fra sydbøhmiske damme på en side til kanten af Haná-sletten i Mæhren på den anden.

Regionens karakteristik

Regionen er et af de bedst bevarede områder, hvad naturforhold angår, og bliver derfor kaldt for Tjekkiets grønne hjerte. Det er en barsk og samtidigt smuk egn, fuld af afvekslinger og romantik. Denne enestående atmosfære har gennem tiderne tiltrukket talrige kunstnere, kunstmalere, billedhuggere, komponister og forfattere. Området er ideelt ikke kun til aktiv ferie men også for afslapning. Til regionens mest populære seværdigheder regnes renæssanceslottet i Telč og Skt. Jan af Nepomuks valfartskirke på Zelená Hora (Det Grønne Bjerg) ved Žďár nad Sázavou, der begge to står på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Transport til regionen

Motorvejen Prag – Brno med udkørsel mod Jihlava, international vejstrækning: České Budějovice, Pelhřimov – Jihlava – Znojmo og Jihlava – Havlíčkův Brod – Kolín. Hovedjernbanestrækninger Prag – Havlíčkův Brod – Brno,  Jihlava – Havlíčkův Brod – Kolín, České Budějovice – Jihlava –  Brno.




Galleri

Jihlava
Næste billede