Třebíč er en enestående by med en lang række af usændvanlige kirkelige monumenter, hvoraf den kendste er den romansk-gotiske Skt. Prokop-basillika. Allerede i 1200-tallet blev der her bygget en abbed-kirke, indviet til Jomfru Marie som var en del af benediktiner klosteret, der blev grundlagt i 1101 i Třebíč. I 1468 blev basillikaen ødelagt under byens belejring af østriske soldater anført af Matthias Corvinus og den blev brugt til det verdslige formål såsom hestestald, lagerhus for korn og øl. I 1725-1731 blev basillikaen renoveret af den kendte arkitekt Kaňka og viet til Skt.Prokop og igen brugt til sakrale formål. Basillikaens mest værdifulde dele er krypten med et ca. 700 år gammelt loft, stenhvælving, en roset (et rundt vindue) og den nordlige portal. Det nuværende udseende af basillikaens interiør blev tegnet af Kamil Hilbert i årene 1924-1935. I dag findes i bygningen af det tidligere kloster det Vestbøhmiske museum der indeholder omfangsrige samlinger af julekrybber, moldaviter, piber , samt udstillingen om kulturen i Třebíč området.
I fortiden var Třebíč et betydeligt centrum for den jødiske kultur i Mæhren. Den meget velbevarede jødiske bydel vidner om samlivet mellem jøder og kristne, der blev afbrudt med vold af nazistisk holocaust under 2. Verdenskrig. Třebíčs jødiske bydel er meget enestående og den indeholder 120 bolighuse, små krumme gader, skjulte dunkle hjørner, buede gange, samt romantiske pladser. Man må ikke glemme bygningerne af de tidligere jødiske institutioner – såsom for eksempel rådhuset, skolen, rabbinattet og fattighuset. Den Bagerste synagog blev fuldstændigt renoveret og interiøret er udsmykket med malerier fra begyndelsen af 1700-tallet og indeholder udstillingen om den herværende jødiske ghetto. Man arrangerer her også kulturelle aktiviteter – såsom udstillinger, koncerter, møder og workshopper. I Den Forreste synagoge findes i dag bedehuset for den Tjekkoslovakiske hussittiske kirke.
Den oprindelige jødiske kirkegård, som lå fra den tidlige middelalder i nærheden af benediktiner klosteret, blev ødelagt ved belejringen i 1468 og i 1600-tallet blev den flyttet til den nordlige del af bjerget med navnet Hrádek. På kirkegården med høje træer og en enestående mystisk atmosfære findes der 3000 gravstene, hvoraf den ældste stammer fra 1625.
Læg især mærke til ceremonisalen fra 1903 med det oprindelige interiør, hvorpå der findes begravelsesceremonier efter gamle jødiske traditioner indtil i dag. I firserne truedes kirkegården af fare for likvidation, men til sidst blev kirkegården reddet og rekonstrureret. I dag hører kirkegården til en af de bedst bevarde jødiske kikegårde i Tjekkiet.
