Broumov – Benediktiner kloster

tilbage til listen


klik på et objekt for et mere detaljeret kort

Broumovs klosters historie går helt tilbage til den meget kendte tjekkiske konge Přemysl Otakar den II., som forærede Broumovs område til Benediktinerordenen i året 1213. Efter 1322 blev der i Broumov grundlagt et benediktiner provsti og på stedet af den befæstede gotiske borg begyndte man at bygge et benediktinerkloster. Den oprindelige klosterkirke var gotisk og var viet til Skt. Adalbert (kostel sv. Vojtěcha). Under Hussitterkrigen blev klosteret belejret flere gange, men på grund af en fast vold blev den aldrig indtaget.

Det nuværende udseende er resultatet af ombygninger i højbarokstilen fra årene 1728 – 1733 under arkitekt Kilian Ignatz Dientzenhofers ledelse. Det var også ham, der har tegnet interiøret – refektorium, prælatur, bibliotek, som blev opført af en række  fremragende kunstnere i Pragerbarok. Skt. Adalbert-abbedskirken (kostel sv. Vojtěcha) er udsmykket med kalkmalerier af Jan Jakub Steinfelse og viser Skt. Adalberts liv. Bemærkelsesværdigt  er også en række alterbilleder af Václav Vavřinec Reinar og statuer udført af Václav Matěj Jäckl. Allerede i tiden før Hussitterkrigen var det Broumovs klostergymnasium der havde stor betydning, og en række af betydelige tjekkiske kulturpersonligheden læste her, – blandt andet den første Prager ærkebiskop Arnošt af Pardubice, den tjekkiske præst og patriot Bohuslav Balbín samt forfatteren Alois Jirásek.

Efter den 2. Verdenskrig  blev herboende tyske munke tvangsforflyttet og de bosatte sig i Rohr i Bayern, også andre munke skulle forlade klosteret.

Fra 1950 blev klosteret brugt af den kommunistiske regering som fængsel for munke fra forskellige ordener. I 1990 blev klosteret givet tilbage til ordenen af benediktinere, men ingen munke af benedikterordenen lever her idag. Der er kun omkrig tyve munke af denne orden der lever i Tjekkiet og de har hovedsæde i Prag i Břevnov. I fremtiden skal klosteret dog være bolig for benediktiner ordenens munke

I dag er komplekset åbent for offentligheden og ved rundvisninger kan man  se en unik kopi af Torino -Liglædet fra 1651, mumier af Vamberk – det vil sige resterne af mumificerede præster, orgelspillere, borgere og andre vigtige personligheder, der ligger opbevaret i klosterets krypt. Rundvisningen viser også klosterkirken, sakristiet med værdifulde møbler. Læg især mærke til udstillingen af meget værdifuld messehagel der er udsmykket med ægte tjekkiske granater (ædelstene). I klosteret findes der også et stort bibliotek, hvor der er opbevaret 17 000 bøger, blandt dem flere eksemplarer af gamle bibler, gamle aviser og en malerisamling med billeder af Petr Brandl og af Molitor.



Galleri

Broumov
Næste billede