Grundlæggelsen af slottet Kroměříž stod biskopper fra Olomouc for, de fik slottet i 1110, og en af dem ved navn Bruno fra Schauenburg lod her på pladsen, hvor der stod en slavisk bosættelse, bygge en gotisk borg. Ved århundredeskifte fra det 15. til det 16. århundrede blev borgen ombygget til et renæssancesæde med en bygning hvor der var fire fløje og et stort tårn. I slutningen af Trediveårskrigen i 1643 blev borgen ødelagt af svenske soldater. Derpå blev der bygget et pragtfuldt tidlig barokt palæ. Man må ikke glemme at nævne de italienske kejserarkitekter F. Luches og G. P. Tencalle, der blev inviteret til Kroměříž af biskoppen Karel Liechtenstien. De kom direkte fra Wien og deltog i byggeaktiviteterne. Af den oprindelige borg blev kun hovedtårnets nederste del tilbage og det daværende tårn blev ombygget til et pragtfuldt, 84 m højt tårn. På borgens oprindelige grundrids opstod en bygning med tre etager og en gård med buegange. Både i 1753 og i det 19. århundrede blev slottet ødelagt af store brande og derfor renoveret. Betydningsfuldt for slottet var revolutionsårene 1848-49, hvor rigsdagens møder blev flyttet hertil fra Wien og året 1885, hvor den østrigske kejser Franz Joseph den I. og den russiske zar Alexander den I. mødtes her. Slottets indendørsfaciliteter er tidssvarende og meget smukke. Der findes også en række samlinger og det såkaldte salla terena, hvorfra man kunne gå ind i slottets have. Slottet havde tre funktioner – for det første blev det brugt til repræsentative formål, for det andet til præsentation af kunsthistoriske samlinger og for det tredje som bispedømmets forvaltning. Af de mangesale, er det først og fremmest tronsalen, parlamentssalen, jagtsalen, zar salonen, det Gamle bibliotek og sommerlejligheden, som man specielt skal lægge mærke til. I slottets malerisamling, der er Tjekkiets anden største, kan man beundre en række af de vigtigste europæiske malere fra 15.-18. århundrede heriblandt Tizian, Lucas Cranach den ældre, Hans von Aachen, Paolo Veronese og Jan Breughel den ældre.
Slottets have blev grundlagt allerede i middelalderen, og senere blev den ændret til renæssance- og barokstil, i 1800-tallet blev den ombygget til en romantisk engelsk park. I parken på 64 hektarer, findes der tre damme og en række af romantiske bygninger ligesom Pompeier og Colloreds kolonnade, den kinesiske pavillon og Max´gård. Bemærk især den såkaldte Blomsterhave fra den anden halvdel af 1600-tallet. Blomsterhaven blev inspireret af renæssancehaver og i dens midte står den ottekantede, rigt dekorerede rotunde og omkring rotunden en mægtig 244 m lange kollonade. Husk også at lægge mærke til de såkaldte Løvefontæne og Tritoner fontæne og til to labyrinter – et kvadratisk og et rundt. Disse haver hører til Europas mest betydningsfulde arkitektoniske haveseværdigheder. Derfor har de siden 1998 stået, , sammen med slottets øvrige areal,på UNESCOs liste over verdenskulturarv.
