Har du lyst til en romantisk udflugt, så er en borg eller et slot altid et godt valg i Tjekkiet. Rundt omkring i hele landet er der mere end 2000 af slagsen! Borge og slotte byder ikke kun på rundvisninger, du finder også spændende gallerier eller kan høre historisk musik i de originale interiører, følge med i ridderturneringer eller handle på et historisk marked. På en del slotte og borge kan du også tilbringe en romantisk nat.
Pernštejn
Pernštejn, en af de bedst bevarede gotiske fæstninger i verden, er et fantastisk udflugtsmål for dem, der er interesseret i middelalderen. Denne mægtige fæstning, der blev belejret gentagne gange, troede man altid var et sikkert sted i historien urolige tider.
Bouzov
Et bevis på borgens fortryllende udseende er de utallige film, som er blevet optaget i Bouzovs interiør og eksteriører. At besøge borgen er en eventyrlig oplevelse!
Godt at vide
Besøg Bouzov i september og oktober. På natrundvisningen kan du møde de lokale spøgelser!
Křivoklát
Křivoklát er en tidligere kongeborg, hvis grundlæggelse dateres til 1100-tallet. Det er værd at se borgens bibliotek med ti tusinde bind eller den spændende jagtudstilling.
Bučovice
Slottet Bučovice kaldes for en perle indenfor den italienske renæssance nord for Alperne. Arkitekten bag bygningsværket, Jacopo Strada, hørte til de veluddannede kunstnere i sin tid og slottets smukke form afspejler hans forfinede smag.
Godt at vide:
Husk at besøge slottets flotte renæssanceparker!
Duchcov
Det var netop på Duchcovs slot, at den legendariske forfører Giacomo Casanova tilbragte sine sidste leveår. Som slotsbibliotekar skrev han her de fleste af sine litterære værker inklusiv sine berømte erindringer. Slottets permanente udstilling bringer minder om hans ophold.
Godt at vide:
Byen Duchcov arrangerer de årlige Casanovas festdage med et rigt kulturprogram, inspireret af tiden for den største elsker.
Hospital Kuks
Grev Špork grundlagde dette barokkompleks som et kursted og hospital med kirke og krypt i slutningen af 1600-tallet. Komplekset Kuks er udsmykket med de i hele Tjekkiet kendte og beundrede statuegrupper af M. B. Braun, som forestiller allegorier over Religionen og cyklusserne Dyder og Laster.
Tips til dig
Historisk fægtning
På din tur til de tjekkiske borge og slotte vil du sikkert støde på en af de talrige historiske grupper, som præsenterer historisk fægtning. Tjekkisk historisk fægtning regnes blandt de bedste i hele verden og er utrolig populært.
Godt at vide
Indkvartering på borge og slotte
Et par dusin af borgene og slottene i Tjekkiet er blevet ombygget til hoteller. Vælger du overnatning på et af dem, oplever du både høj standard og en uforglemmelig historisk stemning. Hvorfor ikke overnatte i de adelige gemakker?





