Vin og romantik

tilbage til listen


Oplev en romantisk aften med en god middag og vin. Landets vine begynder at blive kendte i udlandet, så prøv den friske smag af mæhriske og bøhmiske vine, der smager bedst når man er to.

I Tjekkiet er følgende vinsorter de mest udbredte (www.wineofczechrepublic.cz)

  • Rhin Riesling
  • Chardonnay
  • Den grønne Veltliner
  • Sauvignon
  • Müller-Thurgau og andre

Godt at vide

Prøv at smage de typiske mæhriske vinsorter Mæhrisk Muskatel og Pálava. Begge vine er med deres runde smag og dejlige duft ideelle til en romantisk aften.

Tjekkiets vinsalon

Tag til Sydmæhren og køb prædikatvine fra små og store vinproducenter. Det allerbedste fra den tjekkiske vinproduktion finder du på den årlige Tjekkiets vinsalon (www.vinarskecentrum.cz).

Vinhøsten

Hvert efterår fejres vinhøsten med en mægtig høstfest- „vinobraní“. De største af slagsen finder sted i de to historiske byer Znojmo og Mikulov i Mæhren eller ved den store gotiske borg Karlštejn i Bøhmen.

Znojmos vinhøstfest

Den finder sted i den kongelige by Znojmo. I løbet af den glade fest går et historisk fakkeltog gennem byen en aften, hvor man kan se ild-teater, høre koncerter med historisk musik, beundre historiske danse, ridderturneringer, historisk marked og håndværk.

Pálavas vinhøstfest

Festen afvikles i Mikulovs centrum i et åbent amfiteater under Turold-højen. For besøgende er der forberedt tre dage fyldt af musik, dans, udstillinger, historisk marked, optog i folkedragter og en masse god vin og mad.

Karlstejns vinhøstfest

Borgen Karlstejn ligger kun 25 km fra Prag og under høstfesten kan du møde den levendegjorte historie – fægteturneringer, middelaldermarked og smage på Karlstejns vine og „burčák“, ung, delvist gæret vin, som giver høstfesten den rigtige atmosfære.



Galleri

Næste billede