Tjekkiets historie er lang og spændende. I byernes gamle bygninger, i borge og slotte er der minder om Tjekkiets fortid, en skat som ikke kan værdisættes. Du kan se de ærværdige samlinger af billeder, porcelæn eller våben i ro og fred, eller tage mod invitationen til middelalderturneringer eller koncerter. Gå fra borgen med et vingesus fra historiens berømte slag. Oplev Tjekkiets levendegjorte historie.
Gotiske borge
Pernštejn
Pernštejn, en af de bedst bevarede gotiske fæstninger i verden, er et fantastisk udflugtsmål for dem, der er interesseret i middelalderen. Denne mægtige fæstning, der blev belejret gentagne gange, troede man altid var et sikkert sted i historien urolige tider.
Bouzov
Et bevis på borgens fortryllende udseende er de utallige film, som er blevet optaget i Bouzovs interiør og eksteriører. At besøge borgen er en eventyrlig oplevelse!
Godt at vide
Besøg Bouzov i september og oktober. På natrundvisningen kan du møde de lokale spøgelser!
Křivoklát
Křivoklát er en tidligere kongeborg, hvis grundlæggelse dateres til 1100-tallet. Det er værd at se borgens bibliotek med ti tusinde bind eller den spændende jagtudstilling.
Militærhistorie
Mindesmærket Theresienstadt/ Terezín
I Theresienstadt ligger den oprindelige militærfæstning, et eksempel på militærarkitektur fra 1700-tallet. Fæstningens navn forbinder man mest med begivenhederne under Anden Verdenskrig, hvor den blev brugt som et samlested for den jødiske befolkning fra en stor del af Europa. I fæstningen findes et Nationalt mindesmærke (www.pamatnik-terezin.cz).
Tjekkoslovakiets fæstningssystem
Fæstningssystemet fra årene 1934-38 udgør et par tusind objekter af forskellig type. Deres arkitektur, tekniske udstyr og hele systemet regnedes dengang blandt de bedste. Mange bunkere i grænseområderne er bevarede og et besøg værd. Det oprindelige system af bunkere bestod af ca. 10 000 objekter.
- Godt at vide:
Besøg fæstning Hanička ved Rokycany i Østbøhmen.
Militærhistorisk institut
Militærhistorisk institut (www.militarymuseum.cz) driver Militærteknisk museum, Flymuseet og Militærmuseet.
Rekonstruktioner af slagene
Rekonstruktion af slaget ved Slavkov/ Austerlitz
Den 2. december 1805 tilføjede Napoleon den russisk-østrigske armé et stort nederlag i De trekejseres slag vedSlavkovi Sydmæhren, også kendt som Austerlitz(www.austerlitz.org). Hvert år samles nedenfor bakken Santon tusinder af besøgende og turister for at følge den troværdige rekonstruktion af slaget. I dette arrangement, som regnes blandt de største af sin slags i Europa, deltager tusinder af soldater i replikaer af de historiske uniformer.
Slaget ved Chlum ved Hradec Králové
Hvert år den 3. juni mindes man i Chlum ved Hradec Králové et af de afgørende slag i den prøjsisk-østrigske krig (3. juni 1866). Blandt andet kan man her se en historisk rekonstruktion af slagets faser. Midt på den oprindelige slagmark er der bygget et museum (www.muzeumhk.cz).
Mladějov – Blosdorf 1915
Industrimuseet i Mladějov na Moravě arrangerer under navnet Mladějov – Blosdorf 1915 (www.mladejov.cz) en rekonstruktion af slaget på den russisk-østrigske front under Første Verdenskrig i august måned.





