Tjekkiet er med sin storslåede natur skabt til aktiv ferie. Her er blandt andet 40 157 km skiltede vandrestier og 28 282 km cykelruter. Takket være sit milde klima varer turistsæsonen faktisk hele året.
De forstenede Byer
Oplev en behagelig vandretur i en af de tjekkiske „forstenede byer“, som er et europæisk unikum. Du vil sikkert blive begejstret over Český ráj, České Švýcarsko eller Adršpašsko-teplické skály!
Český ráj - Det bøhmiske Paradis
Český ráj betyder romantiske dale med „forstenede byer“, grønne egne, bjælkehuse og fantastiske udsigtssteder. Området er også utrolig rigt på historiske seværdigheder. Et eksempel kan være den kendte borgruin Trosky eller renæssanceslottet Hrubá Skála. Fra 2005 er Český ráj en af UNESCOs europæiske geoparker.
Godt at vide
Vil du besøge Český ráj, er det værd at se et af dets unikaer, nemlig den blodrøde ædelsten - bøhmisk granat. Nærmere oplysninger om dens historie, bearbejdning og anvendelse i guldsmedearbejde finder du i det imponerende Český rájs museum i Turnov (www.muzeum-turnov.cz).
České Švýcarsko – Det bøhmiske Schweiz
České Švýcarsko (www.ceskesvycarsko.cz) ligger i Tjekkiets nordvestlige del. Nationalparkens mest kendte klippeformation er Pravčická brána – Pravčices port (www.pbrana.cz), en naturlig sandstensbro, den største af sin slags i hele Europa.
Adršpach
Den „forstenede by“ Adršpach (www.skalyadrspach.cz) ligger nord for Náchod, tæt ved den polske grænse. Igennem hele området fører en del spændende vandreruter forbi de usædvanlige klippeformationer.
- Godt at vide:
Udflugtens højdepunkt kan blive den eventyrlige sejltur på søen med et vandfald.
Golf i Tjekkiet,
Kan du godt lide at spille golf, er det sikkert rart at høre, at der er omkring 70 golfbaner af god kvalitet i Tjekkiet.
Golf og kurbyer
I nærheden af de kendte tjekkiske kurbyer kan du spille golf på 4 atten-hullers baner (www.golfresort.cz, www.golfml.cz, www.gr-fl.cz, www.agc-cihelny.cz). Du finder også en golfbane i kurbyen Poděbrady (www.golfpodebrady.cz).
Golf ved borge og slotte
Blandt de mest udsøgte baner regnes golfarealet i Karlštejn (www.karlstejn-golf.cz), ved (www.gcko.cz) eller i Šilheřovice (www.golf-ostrava.cz).
Golf og ridning
Prosper Golf Club Čeladná (www.prosper-golf.cz) i bjergkæden Beskydy byder på 2 atten-hullers baner af bedste kvalitet og med enestående muligheder for ridning.
Tips til dig
Golf spiller man fra slutningen af marts måned til midten af november måned i Tjekkiet. Udenfor sæsonen byder Tjekkiet på indoor golf, hvis brede udbud er unikt i Europa. Alene i Prag findes to store indoor golf centre med alle nødvendige faciliteter, inklusive golfspil i sand og putting. I mange af de store tjekkiske byer findes golf indoor centre, hvor man spiller golf på simulatorer i vinterperioden.





