Ja, du har ret! Tjekkiet er et fastland, men man har alligevel mange muligheder for svømning også her. Plæner eller sand omkring naturlige badeanstalter som for eksempel opdæmmede søer som Slapy, Orlík, Lipno, eller den populære Máchovo jezero-sø byder på sommerferie afslapning.
Naturlige badeanstalter har sin særlige atmosfære. Der sker altid noget her om sommeren. Man kan leje en robåd eller en vandcykel og rundt omkring badeanstalterne har små forretninger og restauranter åbent i sommermånederne. Det er jo en dejlig ferie hvis solen skinner, vandet byder på en svømmetur, børnene er glade og når det bliver alt for varmt så smager kolde øl så godt!
En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne er også floden Vltava (Moldau), der løber gennem Prags centrum. Man plejer ikke at svømme i den, men hvad så med at gå og fodre svaner og ænder, eller tage en tur med vandcykel eller robåd midt i centrum, eller sejle med et skib gennem hele Prag til zoologisk have?
Er det regnvejr og du har alligevel lyst til at tage med børnene ud at svømme og prøve en sjov vandrutschebane? Tag til et af de tjekkiske badelande, der for eksempel findes i byerne Liberec, Příbram eller Neratovice! Her kan man svømme i al slags vejr, eller man kan få lidt varme i saunaen og prøve en whirpool.





