Eventyr, eventyr, eventyr

tilbage til listen


Mere end to tusinde borge, borgruiner, slotte og fæstninger er bevaret i Tjekkiet. Næsten til hver eneste af dem er der knyttet en legende, en fortælling eller et eventyr. Og børn elsker jo eventyr.
Guiderne elsker at fortælle til børn, arrangere rundvisninger i kostumer og illusionen fra de svundne tider bliver næsten fuldkommen. Ved natrundvisninger stifter børnene bekendtskab med den legendariske hvide dame eller kommer igennem de hemmelige gange og prøver at finde borgskatten. På de tjekkiske borge og slotte arrangeres middelalderfester, hvor man kan møde prinsesser, konger og riddere.

På festivalen i Jičín – eventyrenes by – kan man deltage i eventyroptog, tage på tur med et lille dampdrevet tog eller gå til karneval og danse – alt sammen for børn i byen Jičín. Festivalens emne skifter hvert år. Der er fri adgang til de fleste af festivalens arrangementer. Det var nemlig her i skovene omkring Jičín at den gode røver Rumcajs, hovedpersonen i en af de mest kendte tjekkiske tegnefilm, boede sammen men sin smukke kone Manka og deres lille søn Cipísek, sammen med andre røvere, feer og eventyrvæsener. Hvis du er heldig, kan du møde dem allesammen til festivalen!

Naturen kan også fortælle eventyr. Man skal bare lære at læse dem! For eksempel ligger i Jičíns omegn Prachovské skaly, de imponerende, usædvanligt formede klippeformationer, som er symbolet på det fredede naturområde Český ráj – Det Bøhmiske Paradis. Børnene vil elske dette sted, fordi klippeformationerne vækker deres fantasi, man bliver overrasket over hvor mange forskellige og forunderlige væsener og figurer børnene kan forestille sig på en skovtur blandt de ubevægelige, tusindårige gamle klipper.
Den sydbøhmiske karpe Jakub byder også på eventyr. Børn kan møde ham i Sydbøhmen, d.v.s i den sydvestlige del af Tjekkiet, på festivalen Det eventylige Sydbøhmen, som finder sted i løbet af sommerferien (d.v.s. i juli eller august) på 20 forskellige steder i det Sydbøhmiske amt. Man kan også møde karpen Jakub i løbet af året ved andre spændende arrangementer som Ud at vandre med karpen Jakub eller Børnenes eventyrkarneval..

Tjekkiske børn elsker korte godnat-historier fra Fjernsyn for dig, som kaldes večerníček. Nogle af figurerne er også blevet kendt i udlandet (for eksempel fra tegnefilmen om den lille muldvarp). Prøv at lær at kende nogle af de fortryllende helte og tage børnene med på en rundvisning i slottet Kratochvíle, der rummer en udstilling om tjekkiske kortfilm. Her kan børnene også se hvordan en tegnefilm bliver til og hvor meget det kræver at producere et minut af et tegnet eventyr.



Galleri

Český Krumlov
Næste billede